Interessen for oprettelse af nye kliniske kvalitetsdatabaser er stor. Sidste år modtog Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) 33 ansøgninger til nye databaser. Nu er der igen mulighed for at ansøge. I år har RKKP budget til tre nye somatiske databaser. Derudover oprettes to-tre psykiatriske databaser, som ikke udvælges gennem en ansøgningsproces.
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) har godt 80 kliniske kvalitetsdatabaser, som måler kvaliteten af udredning og behandling på vigtige sygdomsområder og leverer viden til kvalitetsudvikling. Nu har vi mulighed for at oprette tre nye kliniske kvalitetsdatabaser på det somatiske område og to-tre på det psykiatriske område.
I 2023, hvor RKKP havde en lignende proces, fik vi 33 ansøgninger til nye databaser. RKKP’s bestyrelse traf i sidste ende beslutning om nye databaser for parkinson og bipolar lidelse. Direktør Astrid Blom fra Parkinson-foreningen og professor Lars Vedel Kessing fra Psykiatrisk Center København udtrykte i den forbindelse stor begejstring:
- Jeg håber og tror, det vil betyde, at det vil gå mennesker med bipolar lidelse bedre, sagde Lars Vedel Kessing.
- Det er et kæmpe problem, når man ikke har et overblik over, hvilken behandling patienterne rent faktisk får. Det er det, en database giver, istemte Astrid Blom.
Krav til nye somatiske databaser
For at et sygdomsområde kan komme i spil til en ny klinisk kvalitetsdatabase, er der en række krav, som skal være opfyldte for at komme i betragtning, bl.a.:
- Databasen skal som absolut udgangspunkt dække mindst 1.000 patientforløb per år.
- Relevante faglige selskaber skal bakke op om databasen - også det løbende arbejde med at forbedre kvaliteten.
- Det skal fremgå tydeligt, på hvilke områder databasen kan bidrage til kvalitetsforbedringer. Der skal være evidens for, hvad der udgør god kvalitet og enighed om, hvad der skal måles på for at understøtte kvalitetsudvikling.
Ansøgninger vil i første omgang blive behandlet af en vurderingsgruppe under RKKP’s faglige råd. Vurderingsgruppen vil ud fra objektive kriterier gennemgå de indkomne ansøgninger grundigt og indstille tre sygdomsområder, de vurderer, bør prioriteres. Det er bestyrelsen for det kommende Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som træffer endelig afgørelse om, hvilke nye databaser, der oprettes.
Nye psykiatriske databaser
Som led i psykiatriplanen er der afsat særlige midler til en styrkelse af kliniske kvalitetsdatabaser på området. Men modsat det somatiske område, kan der ikke ansøges om kliniske kvalitetsdatabaser på psykiatriområdet. I stedet sker udpegningen i tæt dialog med aktører på området.
Der foregår et strategisk arbejde med blandt andre faglige selskaber, patientforeninger, Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG), regionspsykiatridirektørerne, Sundhedsstyrelsen og RKKP for at udpege de 2-3 områder indenfor psykiatrien, hvor der er størst behov og hvor en klinisk kvalitetsdatabase kan gøre størst gavn for patienterne.