Antallet af mænd som indlægges med mistanke om blodforgiftning er på bare ét år halveret. Det viser data fra Dansk Prostatacancer Database i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Halveringen er sket i takt med, at landets hospitaler har indført en ny steril biopsi-metode ved mistanke om prostatakræft.
På bare ét år er det lykkes at halvere andelen af mænd, som indlægges med mistanke om blodforgiftning efter biopsi for prostatakræft. Det fremgår af den seneste årsrapport fra Dansk Prostatacancer Database i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
I 2023 blev to procent, svarende til 104 kræftramte mænd, indlagt i ugen efter biopsi; I 2022 blev fire procent indlagt efter biopsi.
4.165 mænd blev i 2023 diagnosticeret med prostatakræft i Danmark. Fælles for dem alle er, at de for at få stillet diagnosen fik foretaget en biopsi af prostata. Databasen indeholder udelukkende data på de biopsier, hvor der blev konstateret kræft. I 2023 blev der ved 4.663 biopsier stillet diagnosen prostatakræft på danske hospitaler. Erfaringsmæssigt frikendes årligt et tilsvarende antal mænd ved bioptering.
- Det er en fantastik udvikling for patienterne, at de nu i langt højere grad undgår risiko for blodforgiftning, som bestemt ikke er ufarligt. Faktisk er den her udvikling et eksempel på et fantastisk samspil mellem en klinisk retningslinje og databasen, indskyder professor Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital, som er formand for Dansk Prostata Cancer Database i RKKP. Hvad han helt præcist mener med det, vender vi tilbage til.
Grunden til, at der nu er langt færre, som bliver indlagt efter biopsi er, at man på hospitalerne har indført en ny steril biopsimetode. Tidligere blev alle prostata-biopsier taget gennem endetarmen, såkaldt transrektal biopsi. Nu tages 59 procent af alle biopsierne gennem mellemkødet; transperineal biopsi.
- Udover den åbenlyse fordel, at langt færre indlægges efter biopsi, har den sterile transperineale metode også den klare fordel, at vi undgår anvendelse af bredspektret antibiotika, som EU har restriktioner på af frygt for udvikling af multiresistens, påpeger Michael Borre.
Når man tidligere stak op til 12 gange med den samme nål gennem endetarmen og op i urin- og sædveje, har det medført betydelig risiko for infektion. Risikoen er så stor, at man har givet alle patienter, som skulle have foretaget en transrektal biopsi, forebyggende bredspektret antibiotika; for som Michael Borre siger:
- Man er lige så sikker som amen i kirken på, at patienten får en infektion, hvis man ikke giver forebyggende antibiotika til alle patienter, som får en transrektal biopsi.
Effektivt maskinrum til bedre kvalitet for patienterne
I flere år har Dansk Prostatacancer Database gennem data fulgt udviklingen i patienternes indlæggelseshyppighed efter prostatabiopsi. Men i 2020 skete der en udvikling, som fik databasens styregruppe til at hejse et rødt flag.
- I 2020 så vi en kedelig tendens til, at andelen af indlæggelser efter biopsi steg i alle regioner. Samtidig begyndte der at komme internationale anbefalinger, der pegede i retning af, at man burde forlade den rektale adgang ved biopsi, forklarer Michael Borre.
Da der kort tid efter kom nye europæiske guidelines, som anbefalede den transperineale metode, gik der ikke lang tid før DAPROCA, Danske Multidisciplinære ProstataCancer Grupper med støtte fra RKKP opdaterede den kliniske retningslinje, som læger kan bruge som beslutningsstøtte i det daglige arbejde. I den nye retningslinje fra 2021 står: Udfør om muligt prostatabiopsi transperimenalt på grund af den lavere risiko for infektiøse komplikationer.
- Det er en A-anbefaling, hvor der er stærk evidens bag den kliniske retningslinje, understreger Michael Borre.
Vedtagelsen af den nye kliniske retningslinje var første trin til at forlade den rektale adgang ved biopsi. Da anbefalingen nødvendigvis ville påføre regionerne en betydelig merudgift, blev Danish Comprehensive Cancer Center, DCCC og derigennem sundhedsdirektørkredsen varslet. Den åbenbare gavn for patienterne kombineret med en ressourcemæssig god businesscase ledte hurtigt til grønt lys og opbakning i alle fem regioner.
Implementering
Men hvordan sikrer man, at retningslinjen bliver anvendt ude på afdelingerne, så den nye viden kommer patienterne til gavn i hele landet?
Vedtagelsen af den nye kliniske retningslinje var første trin til at forlade den rektale adgang ved biopsi. Men hvordan sikrer man, at retningslinjen bliver anvendt ude på afdelingerne, så den nye viden kommer patienterne til gavn?
Ifølge Michael Borre gør man det mest effektivt ved, at kvalitetsdatabasen overvåger og derved driver implementeringen af retningslinjen. Da den nye retningslinje var besluttet, udviklede styregruppen for Dansk Prostatacancer Database en ny indikator: Indikator 1s: Andelen af biopsier som er transperineale biopsier. Alle afdelinger, som foretager biopsier for prostatakræft, skal indberette, hvilken metode de anvender. Og ud fra tallene i databasens årsrapport kan man tydeligt se en positiv udvikling. I 2022 blev 13 procent af alle biopsier foretaget gennem mellemkødet. I 2023 var andelen steget til 59 procent.
På OUH, Odense Universitetshospital, er andelen af transperineale biopsier helt oppe på 91 procent, mens kun en procent indlægges efter prostatabiopsi.
- Det er et fantastisk samspil mellem retningslinje og kvalitetsdatabase. Man kan ikke blot lave retningslinjer, der er nødt til at være en database koblet på, for at hele systemet omkring kvalitetsudvikling kan fungere effektivt, siger Michael Borre.
Dyrere biopsi
Men hvis der er stærk evidens for, at man om muligt skal fortage prostatabiopsi transperimenalt, hvorfor bliver 31 procent af biopsierne så stadig foretaget transrektalt?
- Vi var klar over, at den nye procedure skal løbes i gang. Den transperimenale biopsi er forbundet med en merudgift; både i form af indkøb af nyt materiel, men metoden kræver også et højere specialistniveau, specialister, som det måske ikke er muligt at rekruttere, siger Michael Borre og fortsætter:
- Derfor er der afdelinger, der har valgt at reservere den mere omstændelige procedure til biopsier, som foretages med helbredende behandling i sigte. Hvis patienten blot skal have stillet en diagnose, vælger de den transrektale biopsi. Når nu alle afdelinger har lært at håndtere den nye metode, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle patienter tilbydes biopsi gennem endetarmen med risiko for infektion.
Men Michael Borre pointerer, at de patienter, som får foretaget en enkelt eller to biopsier gennem endetarmen, ikke har den samme risiko for infektion som tidligere. For synkront med indførelse af ny biopsi-metode er MR-scanninger også blevet en anbefalet del af udredningen ved prostatakræft. Tidligere stak lægerne op til 12 gange med biopsinålen gennem endetarmen op i prostata. Man stak så at sige i blinde og kunne kun håbe, at man med de mange stik opdagede kræften. Men i 2020 udviklede DAPROCA med understøttelse af RKKP en klinisk retningslinje, som anbefalede MR-skanning af prostata med henblik på dels at skåne mænd og give en mere præcis diagnosticering.
På samme vis som ved implementeringen af ny biopsi-metode, indførte Dansk Prostatacancer Database en ny indikator: Indikator 7: MR-aktivitet. I 2023 fik 57 procent af patienterne en MR-scanning forud for en eventuel biopsi.
- MR-scanning har betydet, at man nu foretager målrettede biopsier. Hvor man tidligere stak i blinde, nøjes man typisk med at stikke der, hvor man ud fra billedmaterialet kan se, at sygdommen er lokaliseret. Når man derfor kun skal stikke 2-3 gange, er risikoen for infektion mindre, end da man skulle stikke 10-12 gange gennem endetarmen, pointerer Michael Borre.